Entries categorized as ‘Blogroll’
Then it happened again! I fetch my cellular to call my life partner, but before I can do anything the phone rings. Yes it is my wife, who’s on the line! It happens nearly every time. And if that not happens, her phone is occupied, because she’s about to calling me.
Well, I am among the most skeptical people on the whole, since we Virgos are all to rationalistic to believe in horoscopes and the all the alternative stuff.
But couldn’t it be allowed to consider if telepathy is really existing without renouncing on my rationalistic skepticism?
Though such considerations will raise more questions than offering answers:
Maybe we’re not witnessing telepathy, but just parallel thinking? But if telepathy really exists, can it then be extended to be used as a means of communication? If so, will it then be possible to send to more than one person at a time? Are we going to call it Web 10.0? Or will it not be possible to send more complex messages than “Please call me – making your employer pay the call in stead of my private telephone subscription”?
Answers, please!
Categories: Blogroll
Tagged: communication, telepathy, telephone, Web10.0
Så skete det igen! Jeg tager mobilen frem for at ringe til min livsledsager, men inden jeg når videre, så ringer den. Ja, det er hende, som er i den anden ende. Det sker næsten hver gang, og hvis det ikke sker, så er der optaget, fordi hun i samme øjeblik er ved at ringe mig op.
Nu er jeg nok et af de mest skeptiske mennesker, som kan opdrives, for vi jomfruer (virgo) er alt for rationelle til at tro på horoskoper og alt det alternative!
Men kan man ikke godt overveje om telepati findes, uden at give køb på sin rationalistiske skepticisme?
Overvejelserne giver dog flere nye spørgsmål end svar:
Måske er der ikke tale om telepati, men bare om paralleltænkning? Men, hvis det nu findes, kan det så bruges mere udvidet i en kommunikationssammenhæng? Kan man i givet fald sende til flere end én ad gangen? Er det det, som vi skal kalde Web 10.0? Eller kan man ikke sende mere komplicerede beskeder end “Please, ring mig lige op – så det er dit arbejde, frem for mit privatabonnement, som skal betale samtalen”?
Svar efterlyses!
Categories: Blogroll
Tagged: kommunikation, mobil, telefon, telepati, Web10.0
Jeg sidder på tagterassen og arbejder og fik lige lyst til at registrere udsigten hele horisonten rundt. Vi begynder i Nord:
- Sakramentskirken på Nørrebrogade
- Skt. Johannes Kirke, Skt. Hans Torv
- Panum Instituttet
- Rigshospitalet
- Parken
- Plejehjemmet Sølyst.
Foran dem Søerne og Søpavillionen. Ellers er der følgende langs horisonten:
- Ejendommene på Søernes østlige side
- Planetariet
- Scandic Hotel (tidligere Sheraton)
- Securitas-Tårnet (nu hotel Ascot) ved Axel Torv
- Skt. Petri Kirke
- Akselborg
- Helligåndskirken
- SAS Royal Hotel
- Rådhustårnet
- Christiansborgs tårn (indpakket)
- Panoptikonbygningen
- Det Gyldne Tårn, Tivoli
- Vor Frelsers Kirke
- Christianskirken
- Dæmonen, Tivoli
- Glyptoteket
- Hovedbanegården
- Himmelskibet
- Vandrerhjemmet ved Langebro
- Nykredit
- Hotel Scandinavia
- Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade)
- Mariekirken, Istedgade,
- DSB-grimmerten, Kalvebod Brygge,
- Kontroltårnet i Lufthavnen
- Politistationen på Halmtorvet
- Frøsiloen (nu luksuslejligheder), Islands Brygge
- Øvrige ejendomme på Islands Brygge
- Island Hotel, Kalvebod Brygge
- Fisketorvet
- Ferring, Ørestaden
- H.C. Ørstedsværket
- Tårnet på hjørneejendommen ved Teaterpassagen (med Le Le Nahang)
- Eliaskirken, Vesterbros Torv;
- Mathæus Kirke
- Det Ny Teater (skygger for 45 grader af horisonten)
- den firkantede silo, Carlsberg
- Jesuskirken, Valby
- tårnet på det gamle bryghus på Carlsberg
- den runde (nu luksuslejligheder) silo, Carlsberg
- Føtex (Vesterbrogade)
- Domus Vista, Roskildevejen
- Zoo-tårnet
- nabohus med højt tag, hjørnet af Gl. Kongevej og Teaterpassagen
- Codan-huset
- Bellahøj
- Høje Gladsaxe
- Telefontårnet ved Bispeengbugen
- Hellig Kors Kirke, Kapelvej
- Mjølnerparken
- Grundtvigs Kirke
- Skt Markus Kirke ved Forum
- Radiohuset.
Hvis min horisont ikke havde været indskrænket af Det Ny Teater, Codanhuset, de høje ejendomme langs Søernes østbred og Hotel Sheraton, ville listen nok have været dobbelt så lang.
Categories: Blogroll
Tagged: højhuse, København, Vesterbro
I følge en artikel på COMON med nogle måneder på bagen, mener vores alle sammens usability-guru, danskeren Jakob Nielsen, at forventningerne til sociale nettjenester som f.eks. MySpace, Facebook og LinkedIn kan være overskruede, fordi
Den udbredte forestilling om, at dagens unge internet-brugere vil beholde deres nuværende adfærd på nettet, efterhånden som de bliver ældre, er forkert. Jakob Nielsen mener tværtimod, at dagens teenagere vil bruge nettet mindre når de bliver ældre, og derfor vil man også fremover se, at de ældre aldersgrupper bruger nettet væsentligt mindre end de yngre.
Men hvad har Jakob Nielsen at have sin forestilling og sin mening i?
Det er nok ganske rigtigt, at dagens teenagere generelt anvender nettet mere end andre aldersgrupper, bl.a. på bekostning af fjernsynet. Men jeg kender dog ganske mange på min egen alder (54) eller deromkring, som også har valgt fjernsynet fra til fordel for mere intensiv brug af andre elektroniske medier.
Men jeg er da interesseret i, hvis enten Jakob Nielsen eller andre har noget forskningsbaseret viden, som kan underbygge eller afkræfte påstandende om det faldende internetbrug gennem alderen på individniveau.
Categories: Blogroll
Tagged: usability medieforbrug unge gamle ældre Web2.0
Jeg har tidligere skrevet om muligheden af, at vi også ser danske politikere benytte at anvende microblogging i politiske valgkampe.
Og nu har den første så vovet sig ud i et forsøg. Ganske forsigtigt og prøvende, men Naser Khader er dog igang, ikke på Twitter, som Hillary og Obama, eller Jaiku, som er mikrobloggen med størst udbredelse i Danmark, men på den ret nye service, ZYB, som er sat i søen af TDC.
Naser Khaders foreløbige forsøg kan følges her.
Categories: Blogroll
Tagged: , "sociale medier", Khader, microblogging, mikroblogging, Naser, politik, valgkamp
Deltag selv i aktionen – at blogge for Burma på 4. oktober. Skriv et blogpost med et link til Free Burma.
Herhjemme kan vi så være flove over, at en del af vores nationale tvangs-opsparing er placeret i Burma (ATP) investerer i følge avisen.dk i en virksomhed i Burma.
Hvorfor vente på hele verdens fordømmelse? Hvorfor ikke være de første? Jeg er ret sikker på at det er de færreste danskere der synes det er en god idé at støtte et militærregime?
Categories: Blogroll
Tagged: blog-campaign, Burma, international, politics
Wonder how this facility is working?
Blogged with Flock
Tags: flockblog
Categories: Blogroll
Hvis man forsøger at holde sig up-to-date på nettet omkring udviklingen inden for den tendens, som har fået mærkatet Web 2.0, herunder anvendelsen af sociale medier inden for professionel kommunikation, får man hurtigt kam til sit hår og godt med links i sin (min) del.icio.us. For der går ikke knapt et minut uden en ny artikel med en ny vinkel, hvis man lader radaren, dvs. feed-readeren panorere hele kompasset rundt, døgnet rundt.
Så man kan hurtigt få det indtryk, at det er udtryk for en dominerende tendens inden for hele kommunikationsbranchen.
Men, hvad er realiteten? Holder kommunikationsfolkene sig generelt opdaterede på området, og synes de, at det er nødvendigt? Min oplevelse er, at mange kommunikatører er helt oppe på beatet, mens andre mener, at Web 2.0, sociale netværk mv., mest er rettet mod netnørder og teenagere og som sådan ikke bør tages for alvorligt, ja i det hele taget kan være en risky affære at vove sig ud i.
På den anden side oplever jeg folk, som f.eks. arbejder med produktudvikling i virksomhederne sige “jo, der er helt klart noget vi burde udnytte bedre, men hvordan kommer vi i gang, og hvordan hænger det sammen med vores it- og kommunikationsstrategi?”. Og hvis der ikke er nogen i kommunikations- og it-afdelingerne til at hjælpe dem, kan det nok have lange udsigter med at komme videre.
Firmaer som Social Square og Connecta er med til at drive en udvikling frem, og vi har da jævnligt relevante diskussioner om “sociale medier” her på K-Forum, men sker der nok? Hvordan er de faktiske forhold i jernindustrien?
Hvad siger alle jer, som ikke allerede er hoppet på bloggen for længe siden, og for hvem bloggeri mv. stadig virker lidt risiskabelt i forhold en helt stramt styret envejs kommunikation? Venter I på det driver over, eller er I ved at planlægge en oprustning mht. at lade sociale medier indgå i kommunikationsstrategien.
PS: Jeg er ikke selv (surprise!) så meget i tvivl om, at alle, der arbejder med strategier for kommunikation og udvikling, bør integrere Web2.0 i arbejdet. Mit ærinde her er først og fremmest at kalde nogle skeptikere, djævlens advokater, på banen og give deres vinkel på sagen.
Categories: Blogroll
Tagged: "Web 2.0", informationsstrategi, kommunikationsstrategi, sociale emdier
Nedenstående principper er tyvstjålet fra hjemmesidefirmaet Secoya, men formuleret så godt, at jeg ikke selv vil forsøge at gøre det bedre:
- Genopfind aldrig den dybe tallerken – det er spild af ressourcer
Erstat genopfindelse med gennemtestet og velkonsoliderede open-source projekter
- Nyttiggør eksisterende viden og idéer
- Brug så vidt mulig digitale medier fremfor papirmedier. Papir er en knap ressource og er tilmed ikke søgbare og let distribuerbart som sit digitale modstykke.
- Ressourceminimer, hvor brug af ressourcer er påkrævet
- Undgå at data administreres og indtastes mere end ét sted
- Genbrug altid digitale elementer (kode, tekst, data mv.), hvis kvaliteten af slutproduktet ikke bliver dårligere herved
Categories: Blogroll · digital økologi · it · kodning
Asbjørn Poulsen skriver på sin blog et indlæg om, at amerikanske politikere bruger microblogging i valgkampen – og at John Edwards og Barack Obama er de to, som er længst fremme med brugen af de nye muligheder.
Vil vi så snart se lignende i de hjemlige valgkampe? Det er selvfølgelig rigtigt, som David Jacob Jensen, påpeger sammesteds, at der kan opstå spørgsmål om autenciteten. Men som Trine-Maria Kristensen bemærker, kan man jo stille det spørgsmål ved så mange andre medier. Det er blevet hævdet, at allerede Homer og Shakespeare brugte ghost writers. Og jeg har – i både politiske og firma-sammenhænge – skrevet udtalelser, debatindlæg, interviews mv. i andres navne.
Der gælder vel nærmest tværtimod, som Asbjørn er inde på, at der ved anvendelse af services som Plazes og Jaiku – med både steds- og tidsangivelser er ekstra muligheder for at afsløre utroværdig fremtræden.
Under alle omstændigheder synes jeg det er ret spændende, hvorledes mikroblogs kan udnyttes politisk i den kommende tid, ja måske allerede i den valgkamp, der efter fleres mening er et nært forestående.
Det er bl.a. et spørgsmål om nogen vil anvende særligt mange kræfter på et medie, som i Danmark endnu kun er en ret begrænset brugerskare.
Men der kan måske alligevel hurtigt hentes en del opmærksomhed på mikroblogging:
- Hvis det understøttes af god pr i andre medier
- Og det er et led i et fremstille et (nyt) parti, som værende anderledes, mere teknologisk og kommunikationsmæssigt upfront osv.
Jeg vil overveje at advokere for dette i et nyere parti – ingen nævnt, ingen glemt!
Categories: "Web 2.0" · "sociale medier" · Blogroll · Ny Alliance · politik · willumsgaard
(Også) jeg er begyndt at arbejde med udvikling af sociale medier.
Sociale medier med elementer som blogs, wikis, RSS, podcasting, kollektiv intelligens, social tagging og p-t-p netværk bliver stadig mere anvendt, både til udvikling af nye kreative services og forretninger, men også til mere traditionel business. Der hentes bl.a. inspiration fra populære sites som fx Flickr, MySpace, Last.fm, YouTube, LinkedIn, reddit, Innocentive, Wikipedia mv.
Categories: "Web 2.0" · "sociale medier" · Blogroll · willumsgaard