Willumsgaard 2.0

Mikroblogs i politiske valgkampe?

August 11, 2007 · 1 Comment

Asbjørn Poulsen skriver på sin blog et indlæg om, at amerikanske politikere bruger microblogging i valgkampen – og at John Edwards og Barack Obama er de to, som er længst fremme med brugen af de nye muligheder.

Vil vi så snart se lignende i de hjemlige valgkampe? Det er selvfølgelig rigtigt, som David Jacob Jensen, påpeger sammesteds, at der kan opstå spørgsmål om autenciteten. Men som Trine-Maria Kristensen bemærker, kan man jo stille det spørgsmål ved så mange andre medier. Det er blevet hævdet, at allerede Homer og Shakespeare brugte ghost writers. Og jeg har – i både politiske og firma-sammenhænge – skrevet udtalelser, debatindlæg, interviews mv. i andres navne.

Der gælder vel nærmest tværtimod, som Asbjørn er inde på, at der ved anvendelse af services som Plazes og Jaiku – med både steds- og tidsangivelser er ekstra muligheder for at afsløre utroværdig fremtræden.

Under alle omstændigheder synes jeg det er ret spændende, hvorledes mikroblogs kan udnyttes politisk i den kommende tid, ja måske allerede i den valgkamp, der efter fleres mening er et nært forestående.

Det er bl.a. et spørgsmål om nogen vil anvende særligt mange kræfter på et medie, som i Danmark endnu kun er en ret begrænset brugerskare.

Men der kan måske alligevel hurtigt hentes en del opmærksomhed på mikroblogging:
- Hvis det understøttes af god pr i andre medier
- Og det er et led i et fremstille et (nyt) parti, som værende anderledes, mere teknologisk og kommunikationsmæssigt upfront osv.

Jeg vil overveje at advokere for dette i et nyere parti – ingen nævnt, ingen glemt!

Categories: "Web 2.0" · "sociale medier" · Blogroll · Ny Alliance · politik · willumsgaard

1 response so far ↓

Leave a Comment